Rettigheder skal sikre unges fremtid

I 2011/12 gik Ung Aktion og Mellemfolkeligt Samvirke sammen om, at lave en oplysnings- og indsamlingskampagne for at styrke unge nepaleseres rettigheder og kamp ud af fattigdom.

Nepal er et af verdens absolut fattigste lande, hvor 30% af befolkningen lever for under 10 kr. om dagen, og her beskytter staten ikke befolkningens ret til fx mad, sundhed, uddannelse og indflydelse. Der bor omkring 30 millioner mennesker og hele 40% af dem er unge – og det er de unge som må tage kampen op mod uretfærdigheder og bekæmpe fattigdom. Et stort problem er kastesystemet og den ulighed det forårsager, samt mangel på rettigheder bl.a. til det land som familier gennem generationer har dyrket.

Vi oplevede denne fattigdom helt tæt på, da vi var i Nepal i efteråret 2011. Vi var blandt andet ude på landet og besøge et lille landbrugssamfund beboet af Dalitter, og vi besøgte slumområder i Kathmandu, hvor vi mødte unge og lærte, hvordan det er at være ung og fattig, og hvilke problemer unge står ansigt til ansigt med i hver dag.

Vores oplevelser i Nepal var foruroligende og uden helt grundlæggende lovgivning er det svært for de fattige at blive hørt. Men heldigvis er der nogen seje Aktivister, som gerne vil tale de fattiges sag – derfor støtter Ung Aktions indsamling Aktivisters vigtige arbejde, da vi er sikre på, at de kan være med til at skabe positiv forandringer i Nepal. :